SÅRBARE

HJERNER.

Når vi skal lære noget, sker det selvsagt i hjernen. Det betyder, at vi er meget afhængige af, hvordan den enkelte hjernes fungerer, og hvordan den har det. Vores kognitive evner – dvs. koncentration, overblik, fokus, fleksibilitet og evne til strukturering – spiller i den forbindelse en meget stor rolle i forhold til, i hvor høj grad, vi kan få omsat vores begavelse. En hjerne, der tænker skarpe tanker, uden at disse er rettet mod noget, er fokuserede og fastholdt, formår på den måde ikke at vise, hvad den kan.

Vi har alle perioder, hvor vi har nedsat kognitiv funktion – fx hvis vi sover for lidt, er påvirkede af alkohol, eller hvis vi er stressede. Derudover oplever rigtig mange, der har psykiatriske diagnoser, og mange, der er i mistrivsel, at få kognitive vanskeligheder i større eller mindre grad. Det betyder, at deres hverdag bliver besværet generelt, da de har sværere ved at få en struktur herpå, men det betyder også, at uddannelse bliver rigtig svært.

Uddannelsessystemet fra grundskole til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse stiller i dag netop nogle meget komplekse krav, som kræver et langt større kognitivt overskud, end vi har set tidligere. Både skriftlige opgaver og opgaver i undervisningen kræver ikke kun basale færdigheder, men skal træne kompetencer med henblik på anvendelse, hvilket betyder, at eleverne skal have en høj grad af koncentration, overblik, fokus, fleksibilitet og evne til strukturering.

Fokus for mine kurser er, disse unges kognitive vanskeligheder samt hvordan disse kan håndteres i forskellige uddannelseskontekster. Det er min erfaring, at skoler og lærere ofte er i tvivl om, hvordan man hjælper disse unge bedst, og at det ender ofte med, at der laves individuelle hensyn, der skal hjælpe med at holde eleven emotionelt stabil. Det kan være nedsat skema, bestemte pladser i klasserummet, fritagelse for fremlæggelse, tilladelser til at forlade klasserummet eller have mobiltelefonen fremme osv. Alt sammen hensyn, der er svære at håndtere. Både fordi læreren kan have svært ved at se, hvordan eleverne skal kunne leve op til de krav, der stilles, men også fordi, der kan være mange elever i en klasse, der skal have hver deres hensyn.

Ved at fokusere på kognition får underviseren i stedet mulighed for at arbejde med det, der er kernen i arbejdsopgaven: pædagogikken. Altså hvilke pædagogiske tiltag kompenserer og stiladserer en sårbar kognition, og hvilke gør ikke. De kognitive vanskeligheder er derover tværdiagnostiske vanskeligheder, så ved fokusere herpå vil man på den måde ikke skulle tage hensyn til enkeltdiagnoser, da det gælder for alle disse, at der ses problemer med koncentration, overblik, fokus og evne til strukturering. Underviserens opgave bliver således at passe på de unges sårbare hjerner i undervisningen, og denne opgave kan netop ikke varetages af andre.

Jeg har de seneste år afholdt nedenstående kurser et stort antal gange både på gymnasier, erhvervsskoler, grundskoler, for UU-vejledere og i uddannelsesnetværk.